Find værktøj med "Alt Værktøj"
"Alt Værktøj"-funktionen giver dig et komplet overblik over alle værktøjer i virksomheden, uanset om de er på lager eller hos dine kolleger. Med de avancerede søgemuligheder kan du nemt og hurtigt finde præcis det værktøj, du har brug for, og se hvor det befinder sig.
Skrevet af Stefan Krulj
Om "Alt Værktøj"-skærmen
Skift til "Alt Værktøj"-fanen ved at trykke på den i toppen af skærmen
Her ser du en komplet liste over alt værktøj i virksomheden
Listen inkluderer både:
Værktøj på forskellige lagerlokationer
Værktøj i brug, som dine kolleger har ansvaret for
Værktøjet vises i samme format som på "Mit Værktøj"-skærmen, med samme farvemarkeringer

Sådan bruger du søgefunktionen
Søgefeltet i toppen er særlig nyttigt på "Alt Værktøj"-skærmen, da du kan lave avancerede og kombinerede søgninger:
Tryk på søgefeltet øverst på skærmen
Du kan søge på mange måder, for at finde præcist det du leder efter:
QR/NFC nummeret (f.eks. 4413jv, 3455)
Serienummer (f.eks. “4546” finder → “45465GH6565F”)
Mærke (f.eks. Makita, Milwaukee, Hilti)
Model (f.eks. DHP485, M18 FDD3)
Kategori (f.eks. akku, sømpistol, skruemaskine)
Kollega (f.eks. "Hans Hansen")
Placering (f.eks. "Odense Lager" eller "Værksted")
Kombiner forskellige søgeord for at præcisere din søgning, for eksempel:
Skriv “odense” og vælg Odense Lager fra forslag, derefter skriv “søm”, så finder du ud af om der er sømpistoler på Odense lageret
Skriv “hans” og vælg din kollega Hans Hansen fra forslag, derefter skriv “boreh”
så finder du ud af om han har en borehammer du kan anmode om at låne
Tryk på søg/enter på tastaturet eller på forstørrelsesglasset for at udføre søgninger
Resultaterne vises som du skriver i listen nedenunder
Tips og tricks
Kombinér placering og værktøj for hurtigt at finde værktøj på en bestemt lokation
Søg på kollegas navn for at se alt det værktøj, en bestemt kollega har ansvar for
Brug delvis søgning - f.eks. vil "bore" finde både boremaskiner og slagboremaskiner
Ryd søgefeltet ved at trykke på X-ikonet til højre i søgefeltet for at vende tilbage til den komplette liste
Du kan trykke og holde på et værktøj for at markere flere værktøjer på én gang og anmode om dem samlet
Brug for mere hjælp?
Har du problemer med at hente eller installere appen? Kontakt din administrator eller intern IT for hjælp.